Nyhedsavisens annoncører kræver lavere priser

MediaWatch

Nyhedsavisen når ikke op på 1 mio. læsere i år, vurderer mediebureauerne, der kræver nedslag i annoncepriserne. For så længe distributionen af den nye gratisavis halter så voldsomt, som tilfældet er i øjeblikket, kan annoncørerne ikke bruge Nyhedsavisens kompensation i form af ekstra indrykninger til noget, skriver Børsen. Indkøbsdirektør hos Mediaedge:cia Torsten Lehrman oplever, at annoncørerne dropper Nyhedsavisen og opfordrer selskabet til at sænke priserne "meget snart". Nyhedsavisens adm. direktør Morten Nissen Nielsen erkender, at man ikke når op på de bebudede 1 mio. læsere i løbet af avisens første måned. Problemer med at skaffe nøgler til opgange i København er ifølge direktøren hovedforklaringen på, at man ikke er nået målet, men "vi skal nok nå det," lover Morten Nissen Nielsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu