Danmarks Radio skal ikke regne med, at organisationen automatisk i fremtiden vil beholde den nuværende størrelse og råderum. DR skal ikke være sikre på, at alle licensmidler – i dag 3,5 mia. kr. – automatisk overføres til DRs konto. Alt tyder på politisk stemning for at overveje, om DR har den rette størrelse. Dele af licensen kan måske gøre mere gavn ved at ligge i en fond, som alle kan søge fra. Fonden skal ikke kun være på 75 millioner, som blev resultatet i seneste medieforlig. Endelig spores der en vis enighed om, at al støtte til medier skal gentænkes, så den passer til betingelserne i den digitale medieverden. Sådan lød signalerne, da medieordførerne mødtes på New Media Days til debat om fremtidens mediepolitik. Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, Dansk Folkeparti og SF er stort set enig om, at DR skal spille en rolle i mediebiledet i al overskuelig fremtid. Det er også, hvad man skrev under på i det senest indgåede forlig Men der er opbakning til, at det ikke nødvendigvis er DR, der skal bruge alle opkrævede licensmidler. Tanken om at den nye Public Service Fond bliver større, og at alle medier kan søge midler i den til at levere public service indhold, er tiltrækkende. "En public service fond er en god ide, frem for det er samme ene afsender, der automatisk får alle midlerne. Det vil sikre os konkurrence på udbuddet af public service-indhold. Vi skal væk fra tanken om, at noget er public service bare det sendes på DR – uanset om det så er en amerikansk C-film," siger Venstres Ellen Trane Nørby. "Vi vil gerne fortsat støtte DR, men støtteordningen kan godt tage nye former. En public service fond er en god måde, fordi den kan åbne for, at andre medier giver DR stærkere konkurrence," lyder det fra Simon Ammitzbøll, den radikale ordfører. Han er enig med Louise Frevert, Dansk Folkeparti, der gerne vil diskutere, om DR nødvendigvis skal have det omfang, som den har nu. Den diskussion tager Ellen Trane Nørby gerne. "DR skal ændre struktur. Jeg vil ikke afvise, at DR bliver mindre i fremtiden," er Socialdemokraternes Morgens Jensens kommentar. Licens, momsfritagelse og portostøtte er også værd at tænke igennem, før man indgår kommende medieforlig. SFs Holger K. Jensen kan godt se problemet i, at det bliver sværere at se, om et medie er en avis, tv, radio eller internetsite, når man skal yde støtte. "DR som flagskib skal fastholdes, men vi skal se al mediestøtte under et. Vi skal omtænke støttesystemet, og mange medier skal kunne søge støtte," siger Holger K. Nielsen, som undrer sig over logikken i, at mediestøtten i dag er samlet i tre ministerier. Det bør samles ét sted: I Kulturministeriet. Venstre ser fornuft i, at mediestøtten følger indholdet, ikke afsenderen. "Vi vil samtænke al mediestøtte, så der satses på indhold af kvalitet og en teknologi-neutral støtte. Portostøtten og momsfritagelsen til enkelte medier er utidssvarende i fremtidens mediebillede." Simon Ammitzbøll er ikke sikker på, at han vil være med til at give automatisk offentlig støtte til morgenaviserne, hvis en af dem i fremtiden løber ind i problemer og risikere at forsvinde. "Det er jeg ikke sikker på, og jeg mener ikke, momsfritagelsen nødvendigvis skal fortsætte," lyder det. Morgen Jensen er sikker på, at det ikke kun bliver den skrevne presse, der skal have støtte fremover. "Vi er nødt til at ændre mediestøtten og give noget til nye medier. Pengene skal fordeles anderledes," siger han.