Nyhedsavisen uddeles også på gaden
80 procent af Nyhedsavisens oplag på 500.000 styks lander hjemme hos folk på premieredagen fredag, mens resten uddeles på gaden. Startoplaget på 500.000 fastholdes, oplyser Nyhedsavisens direktør Morten Nielsen, mens 100.000 af aviserne vil blive omdelt på gader og stræder, skriver Berlingske Tidende. Morten Nielsen ønsker ikke at oplyse, hvor mange bude, man aktuelt mangler for at nå ud til alle husstande. Men i det seneste nummer af den dansk-tyrkiske avis Haber søger selskabet Morgendistribution Danmark, som skal omdele Nyhedsavisen, 300 bude til øjeblikkelig ansættelse.