DR-krise: Plummer skal forklare underskud

MediaWatch

DRs generaldirektør Kenneth Plummer skal på et møde i dag over for bestyrelsen forklare et underskud på op mod en halv mia. kr. Den massive budgetoverskridelse af DRs nye byggeri i Ørestaden ser ud til at ligge på en halv mia. kr. og ikke 300 mio. kr., som tidligere generaldirektør Christian S. Nissen præsenterede for nogle år siden. Den nye generaldirektør, Kenneth Plummer, blev ansat for at rydde op i det økonomiske rod, men nu ser det ud til, at han selv er havnet i suppedasen. En besparelse på driften på 90 mio. kr. ser nu ud til at slugt af det nye underskud. Ifølge Jyllands-Posten skal Kenneth Plummer torsdag stå skoleret for bestyrelsesformand Mogens Munk Rasmussen. Hverken generaldirektøren eller bestyrelsen har dog ønsket at kommentere mødet eller oplysningerne om den store budgetoverskridelse endnu. Ifølge Berlingske Tidende indkalder DR til pressemøde i eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu