Digitalt tv sælger langt bedre end ventet

MediaWatch

Et halvt år efter premieren på jordbaseret digitalt tv i Danmark er der solgt 150.000 settopbokse - langt flere end forventet. Ved premieren var der usikkerhed om, hvor mange der ville være interesseret i nettet, der foreløbig kun indeholder DR1, TV 2 og DR2. Men tvivlen er gjort til skamme, skriver Jyllands-Posten. Underdirektør i DR Paul Samsøe, der er en af hovedaktører i etableringen af det digitale net, glæder sig over udviklingen. Samsøe mener, at nettet har været begunstiget af en række faktorer. Dels er der et par mio. tv-apparater i Danmark, der stadig kun har adgang til analoge tv-signaler fra luften, og dels har flere investeret i settopbokse, fordi det analoge signal er dårligt i visse egne af landene. Endelig har boomet i salget af fladskærme haft en effekt, fordi en digital modtager giver det bedste billede på skærmene. Det digitale sendenet afløser helt det analoge i efteråret 2009.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu