Fast telefon bliver dyrere hos TDC

MediaWatch

Efter IT- og Telestyrelsen krævede nedsættelser i prisen på bredbånd, hæver TDC priserne andre steder for at hive pengene hjem. Forhøjelserne kommer på områder, der ikke er under offentlig kontrol. Det drejer sig bl.a. om, at det fremover kommer til at koste penge, når man på fastnet ringer op uden at få fat i nogen i den anden ende. Derudover lægger TDC et gebyr på 29 kroner oven i regninger, som betales på posthuset, mens ISDN-kunderne får forhøjet afgiften for opkald til nettet fra ti øre til 22,5 øre. Direktør Kim Frimer i TDC Totalløsninger siger til B.T., at det er helt fair, at fastnet-kunder skal betale for opkald, der ikke går igennem, fordi de belaster systemet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu