TV 2 og TV3 bytter håndbold med fodbold

MediaWatch

TV 2 og MTG udvider sportsalliancen med en ny byttehandel, og næste skridt ligner en fælles sportskanal. Politiken erfarer tirsdag formiddag, at en større købmandshandel er i gang mellem TV 2 og koncernen bag TV3. Aftalen bekræfter, at relationerne mellem TV 2 og MTG er markant forandret, hvilket MediaWatch forudså kunne ske, da Per Mikael Jensen blev udnævnt til ny direktør. Handelen betyder ifølge avisen, at der igen kommer dansk topfodbold på TV 2 , mens TV3 i bytte får mulighed for at vise en række kampe fra håndboldligaen, som TV 2 har rettighederne til indtil 2011. Den nye aftale ligner et resultat af TV 2 direktørens helt anderledes indstilling til mediedrift og hans særdeles gode relationer til MTGs koncernchef i Danmark, Jørgen Madsen. MTG/Viasat har siddet med de danske fodboldrettigheder siden 1998. Næste skridt kunne blive en fælles sportskanal mellem TV 2 og MTG, spår MediaWatch' kilder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu