TDC ind på det svenske marked

MediaWatch

TDC rykker onsdag ind på det svenske marked for privat bredbånd og telefoni. De svenske forbrugere vil få tilbudt i alt fem produkter. De kan vælge mellem tre bredbåndsprodukter og to telefonabonnementer. Lanceringen er det første skridt i en strategisk offensiv, der skal udvide TDCs hjemmemarked til at omfatte hele Norden. Priserne er konkurrencedygtige og lavere end i Danmark, skriver TDC i en pressemeddelelse. For eksempel tilbyder TDC de svenske kunder en 28 Mbit/s ADSL-forbindelse til 299 skr. om måneden. "Vi vil sætte en standard for, hvor billigt og enkelt man kan købe bredbånd og telefoni på det svenske marked," siger Gert Rieder, TDC Privat.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu