Flere reklamer i trykte medier

MediaWatch

Omsætningen fra reklamer solgt til de trykte medier er for første gang i en årrække stigende, mens reklamer solgt til tv falder. De trykte medier udgjorde i 2004 54 procent af den samlede omsætning inden for branchen reklame og markedsføring, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en stigning fra 43 procent i 2003. Til gengæld viste tv-mediet som reklameplads en tilbagegang på 8 procentpoint i forhold til året før. De øvrige medier havde omtrent samme andel af reklamebranchens omsætning som det foregående år. Den samlede omsætning i branchen reklame og markedsføring var i 2004 på 16 mia. kr., hvilket er en stigning på 11 procent i forhold til 2003.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu