TV 2 vandt fredagskrigen

MediaWatch

TV 2s program Vild med dans vandt med flere længder over DRs nye satsning Showtime. Seerne valgte Rudolph frem for Jarl'en. Fredag aften havde de to store danske tv-kanaler skærpet konkurrencen, da DR for første gang blændede op for det nye underholdningsprogram Showtime med Jarl Friis Mikkelsen som vært. På forhånd havde Jarl Friis Mikkelsen i B.T. kritiseret DR for at lægge Showtime overfor Vild med dans med Andrea Elisabeth Rudolph som vært, da programmet både i denne og sidste sæson trak rigtig mange tv-seere fredag aften. Og det blev der ikke lavet om på i fredags. TV 2 havde ifølge Gallups tal 1,301 mio. seere til Vild med dans, en share på 62 pct., mens DRs Showtime blev set af 576.000 seere med en share på 28 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår