Boom i glitrede magasiner

MediaWatch

Det bugner i øjeblikket med glitrede magasiner på kioskernes hylder. Bare i år er der kommet 12 nye magasiner til. Om ti dage sender Egmont Magasiner et nyt blad på gaden kaldet Gastro, som henvender sig til mænd, der er interesseret i at lave mad. Variationen er enorm sammenlignet med, hvad generationen før os havde at læse i. Baggrunden er bl.a. at vi i dag ikke længere er defineret ud fra socialklasse og familiebaggrund, men mere individualiseret med et behov for at skabe en identitet. Det kan magasinerne hjælpe til med, siger Dannie Kjeldgaard, forbrugsforsker ved Syddansk Universitet til Politiken. Bonnier Publications sender snart et blad på gaden med titlen 'Historie', mens Aller senest har præsenteret et magasin til bedsteforældre kaldet 'Glade dage med børnebørn'. I dag kan man nøjes med at sælge et månedsoplag på mellem 10.000 og 20.000 eksemplarer, mens man tidligere skulle op på mellem 30.000 til 40.000 eksemplarer for at overleve.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu