Prognose: Nye aviser de næste 10 år

MediaWatch

Hvilke nye aviser ser dagens lys i Danmark de næste 5-10 år. MediaWatch bringer i dag et konkret bud. "Vinderne på avismarkedet de næste 5-10 år bliver enten de krævende, monopolagtige avisprodukter til afgrænsede målgrupper, eller de praktiske produkter til bredere målgrupper," siger Kresten Schultz Jørgensen, der til daglig er kommunikationschef for Det Kongelige Teater, men for nylig har opsummeret sine erfaringer og tanker i et foredrag om avisens fremtid. Aviserne er underlagt tidens krav og betingelser, og læserne efterspørger i dag "individuel" massekommunikation og value for money. "Læsernes har mere appetit på at afprøve nye medier; de bruger dem til at afpudse vores identitet. Når de fungerer, skaber de nærhed, intensitet, følelsen af at være i live," siger han til MediaWatch. Han konklusion er, at aviserne skal flytte tankgangen fra at putte stof i faste segmenter - til at servicere individuelle behov. Kresten Schultz peger på, at tendensen allerede tegner sig i de aviser og blade, vi kender i dag, når man hæfter en kvalitativ målgruppe på de enkelte produkter. Han definerer dem således: ? Børsen: Det professionelle menneske ? Information: Det venstreorienterede menneske ? Weekendavisen: Det intellektuelle menneske ? Kristeligt Dagblad: Det søgende menneske ? Urban / Metro: Det travle menneske ? Søndagsavisen: Det afslappede menneske ? Bo Bedre / Wall Paper: Det æstetiske menneske ? Euroman m.fl.: Det trendy menneske På den baggrund har han for MediaWatch nedfældet en liste med de nye avisinitiativer, som han tror, vil blive lanceret de næste 5-10 år. Kresten Schultz Jørgensen spår, at vi får en "kulturradikal københavneravis" (dvs. én, der siger lige ud, at det er dét, den er), "en værdikonservativ københavneravis" (dvs. én der siger, at det er dét, der er), og en "ung fræk, ædru formiddagsavis". Han kan også forstille sig, at læserne skal tilbydes en "ung, trendy morgenavis", "en engelsksproget businessavis" - og er markedet måske klar til en "daglig sportsavis"?

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu