Sky Radio på vej mod salg
Mediemogulen Rupert Murdoch vil sælge hele Sky Radio-koncernen med stationer i Danmark, Holland og Tyskland. Tirsdag informerede administrerende direktør Ab Trik samtlige ledende medarbejdere om situationen i en e-mail, skriver Berlingske Tidende. I mailen skriver han, at et salg af alle Sky Radio stationerne i Europa reelt diskuteres med interesserede købere. Rygtet om et salg begyndte søndag i den britiske avis, Sunday Express. Der tales om en mulig pris på 2,2 mia. kr. Sky Radios danske ledelse har ingen kommentarer til situationen.