DR-medarbejdere vrede på Plummer

MediaWatch

DRs nye generaldirektør er indkaldt til krisemøde af medarbejderne på P1, der er utilfredse med hans udtalelser om kanalen. Mødet kommer til at foregå i Radiohuset i løbet af de næste par uger. De ansatte er vrede over, at Plummer har kritiseret DRs egne afdelinger og medarbejdere offentligt, uden at han først har talt med dem om sagen. Kenneth Plummer forstår ikke medarbejdernes vrede. "Når jeg bliver stillet spørgsmål om P1 eller andre DR-emner, svarer jeg åbent om dem - det er noget, der ikke skal herske tvivl om," siger han og understreger, at han gerne vil have en kultur i DR, hvor man kan sige noget til hinanden. "Når det så er sagt, respekterer og værdsætter jeg indsatsen, medarbejderne på P1 yder. Men det kan altid blive bedre," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu