Find sikkerhedshuller og få penge

MediaWatch

Sikkerhedsfirmaet TippingPoint vil betale gevinster til små firmaer og private, der finder sikkerhedshuller i software. Tiltaget kaldes 'Zero Day Initiative' og målet er at sikre en mere ansvarlig offentliggørelse af sikkerhedsbrister i software. Små it-sikkerhedsfirmaer og private it-eksperter giver ofte lidt for mange detaljer, når de har fundet en bagdør eller et lignende sikkerhedshul i it-systemer. Informationen bliver brugt af hackere, der ofte kan udrette stor skade, inden hullet bliver lukket. Derfor tilbyder TippingPoint nu at betale op til 20.000 dollar for informationer om sikkerhedshuller, som de efterfølgende vil kommunikere ud til offentligheden på en forsvarlig måde. Selskabet lover at dele de mere specifikke informationer om bristerne med sine konkurrenter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu