Tvivlsom TDC-regel om udenlandske opkald

MediaWatch

Fejlagtige regninger for mobilopkald foretaget i udlandet kan blive en dyr fornøjelse for TDC-kunder. Som det eneste danske mobilselskab fraskriver TDC sig nemlig - på papiret - ethvert ansvar for fejlagtige mobilregninger fra udenlandske samarbejdspartnere, skriver Jyllands-Posten. Det står i hvert fald at læse i selskabets abonnementsvilkår, som alle TDC-mobilkunder skriver under på, at de accepterer. TDC forklarer dog, at det er mange år siden, selskabet har håndhævet reglen om, at de ikke vil behandle en klage over opkald foretaget i udlandet. Ifølge Christian Voetmann, advokat i TDC's juridiske afdeling, bliver klager over mobilopkald foretaget i udlandet behandlet på nøjagtig samme måde som klager over indenlandske mobilopkald.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu