DR og TV 2s nyheder skal undersøges

MediaWatch

VK-regeringen og Dansk Folkeparti vil have undersøgt om DR og TV 2s nyhedsformidling lever op til kravene om alsidighed og upartiskhed. De tre partier, der også stod bag medieforliget, har afsat fem mio. kr. i overskydende licensmidler til at udbyde et forskningsprojekt, der skal undersøge om de to tv-kanaler lever op til public service-kravene. "Der har i de seneste år har været en tilbagevendende debat om stationernes opfyldelse af public service-forpligtelserne. Jeg er derfor glad for, at vi nu får mulighed for at få undersøgt, om f.eks. public service-stationernes nyhedsformidling er tilstrækkeligt saglig og upartisk," siger kulturminister Brian Mikkelsen (K). Ministeren lægger vægt på, at det er et uafhængigt nævn, der skal udforme projektets retningslinier.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu