Forbrugerrådet kræver nyt it-ankenævn

MediaWatch

Antallet af klager over it-udstyr til Forbrugerrådet og Forbrugerklagenævnet er kraftigt stigende. Nu kræver råd og nævn et nyt it-ankenævn. Flere og flere forbrugere klager over it-forretningernes brud med købeloven. Det er især klager over stribevis af reklamationsforsøg på defekte mobiltelefoner og computere og alt for lange reparationstider, der hober sig op. Det skriver Jyllands-Posten. Forbrugerklagenævnet modtog sidste år 800 klager over computere og mobiltelefoner. Derfor kræver Forbrugerklagenævnet og Forbrugerrådet nu et nyt it-ankenævn, der kan tage sig af det stigende antal sager. En af de største syndere er Elgiganten. Alene i år har Forbrugerrådet registreret 46 klager over Elgigantens alt for lange reparationstider og alt for mange reparationsforsøg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu