Større underskud hos Colombus
Colombus IT Partner præsenterede torsdag et underskud på 4,2 mio. kr. for første kvartal - også omsætningen faldt. Omsætningen faldt fra 134,3 mio. kr. i samme periode sidste år til 130,2 mio. kr. i årets første tre måneder. Driftsresultatet landede på 0,5 mio. kr. mod 5,2 mio. kr. i første kvartal sidste år. Det lavere EBITDA skyldes i følge Colombus blandt andet udskiftning i koncerndirektionen og restruktureringer generelt. Colombus IT Partner forventer fortsat et resultat før skat på 15-20 mio. kr. for hele året.