Journalister skal afsløre kilder

MediaWatch

De tre journalister, der offentliggjorde informationer om Apple-produktet 'Asteroid', er blevet pålagt at afsløre deres kilder. Det blev afgjort ved en californisk domstol tidligere på måneden. I december sagsøgte Apple 25 medarbejdere for at have lækket informationerne til de tre journalister, skriver AP. Journalisternes advokat appellerede med argumentet, at beslutningen strider imod den amerikanske forfatnings paragraf 1 om pressefrihed. Talsmanden for Apple Steve Dowling ville ikke udtale sig om appellen, men sagde, at det var livsvigtigt for dem at beskytte deres forretningshemmeligheder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu