Mindre prisstigning i reklameaftaler

MediaWatch

Der blev tale om en mindre prisstigning, da tv-årsaftalerne mellem tv-stationerne og annoncører for 2005 blev forhandlet på plads i sidste uge. Begge parter virker tilfredse efter forhandlingerne, der kommer til at betyde en samlet vækst i tv-reklamer og i omsætningen hos tv-stationerne. Salgsdirektør for TV 2 Reklame, der er markedsleder for kommercielt tv i Danmark, Flemming Rasmussen, udtaler til Børsen, at den forventede prisstigning på seks procent kom hjem. Direktør for tv-indkøb i mediebureauet OMD, Johan Boserup, mener dog, at prisstigningerne er endt på ca. fire procent og har derfor ikke været så høje som forventet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu