Computere i skoler kan hæmme indlæring

MediaWatch

En ny undersøgelse viser, at brugen af computere i klasseværelserne til en vis grænse er godt for eleverne. Men for meget brug kan til gengæld overskygge andre gode og brugbare redskaber til indlæring. Undersøgelsen er lavet af Tysklands Ifo Institut ved Universitetet i München og bliver offentliggjort på en konference i London i næste uge, oplyser scotsman.com. Der er ingen tvivl om, at elever som bruger computeren regelmæssigt - derhjemme og i skolen - har en fordel, frem for de elever, som meget sjældent arbejder med en computer. Men politikernes store fokus på at få computeren ind i klasselokalerne kan give bagslag, da brugen af den nye teknologi kan trække opmærksomheden væk fra andre pædagogiske metoder. Ifølge professor Ludger Woessmann viser undersøgelsen, at indlæringen ikke nødvendigvis bliver bedre ved at sætte computere ind i klasselokalerne. I visse tilfælde kan computerne også virke hæmmende på indlæringen. Større brug af computer er med til at mindske elevernes fysiske aktivitet og den interaktive undervisning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu