BBC fyrer 1.500 medarbejdere

MediaWatch

På et møde med ledelsen godkendte BBC's bestyrelse torsdag, at der skulle ske en besparelse på 15 procent af budgettet over de næste tre år. Efterfølgende lækkede en kilde, at besparelsen blandt drejede sig om 1.500 afskedigelser, der især vil ramme nyheder, sport og børneprogrammer. Fagforeningerne skal mødes næste onsdag for at beslutte, om der vil blive tale om en strejke. Formanden for The National Union of Journalists, Jeremy Dear, udtaler til BBC, at fyringerne nødvendigvis må betyde en dårligere service for seere og lyttere. Han mener ikke, at man kan fyre så mange mennesker og så derefter forvente, at man kan opretholde den høje kvalitet af programmerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu