Jubii vælger COLT Telecom

MediaWatch

Aftalen indebærer en total sikring af portalen Jubii og optimal netværksforbindelse til Jubii’s tyske ejere Lycos Europe.

Dagligt klikker 350.000 mennesker sig ind på internetportalen Jubii. Det gør de med en forventning om hurtig og stabil adgang til sitet, og hidtil har Jubii kunnet levet op til de besøgendes forventninger.

Udsigten til et stadigt stigende antal besøgende har dog fået Jubii til at indgå samarbejde med COLT Telecom efter en gennemgang af virksomhedens IT-setup.

"Vi har kunnet klare os på fornuftig vis med de rammer, vi indtil for nylig havde for vores serverpark. Men vi har samtidigt oplevet et stigende behov for løbende at udvide kvadratmeterpladsen i vores serverrum, ligesom vi over en længere periode også har gransket meget i, hvordan vi kunne optimere forholdene med hensyn til brandsikring, ventilation og lignende foranstaltninger," siger adm. direktør i Jubii, Peter Lundsgaard.

"Så frem for at ty til løsninger, hvor vi kunne komme til at gå på kompromis med vores krav til sikkerhed i IT-miljøet, tog vi en beslutning om simpelthen at rykke hele vores serverpark ud til en partner, som er specialiseret i at tilbyde sine kunder de bedste og mest sikre rammer."

Adm. direktør i COLT Telecom, Morten Jæger, lægger ikke skjul på, at det har stor betydning for virksomheden at kunne tilføje Jubii på kundelisten.

Serverparken, der nu er installeret i COLT Telecoms datacenter, serviceres og vedligeholdes fortsat af Jubiis egen folk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu