Nintendo skaber ny spil-konsol

MediaWatch

Den japanske spil-producent er førende på markedet for transportable spille-konsoller - for eksempel med GameBoy - men vil nu også være stærkere med hjemme spille-konsoller, skriver CNN.

"Revolution" bliver det sigende navn på den nye konsol, der ifølge Nintendos præsident Satoru Iwata vil være fuld af nye underholdende ideer, og ikke blot være en mere kraftig version af selskabets anden hjemme-konsol Game Cube.

Game Cube har på globalt plan solgt 15 millioner styk, mod Sonys Playstation 2’s 71 millioner solgte konsoller.

Det seneste år har der dog været en nedgang i salg af konsoller og spil, men Nintendos præsident er forhåbningsfuld for ”Revolution,” som han håber vil være med til at trække Nintendo gennem krisen.

"Revolution" forventes at komme på markedet i løbet af 2005.

Omvendt har Sony tidligere meddelt, at en transportabel version af deres Playstation 2 vil komme på det asiatiske marked i løbet af i år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu