Enlight tror på nyt fiberkabel

MediaWatch

Enlight, der har specialiseret sig i projektering og nedgravning af fiberoptiske kabler, ser store vækstmuligheder i selskabets arbejde med JETnet.

Elselskaber og bredbåndsleverandører vil i de kommende år vil installere lyslederkabler i private husstande, og her håber Enlight at være med i rørene.

Enlight har sikret sig rettighederne til den unikke kabelprojekteringsteknologi JETnet, som har haft stor succes i blandt andet Sverige.

Teknologien udmærker sig blandt andet ved at gøre det lettere end nogensinde at udskifte og opgradere kablerne på et senere tidspunkt.

Enlight tror på, at 20 procent af alle kabler ud til de private husstande om ti år er JETnet-kabler.

Selskabets direktør Henrik Mütze siger til MediaWatch:

"Teknologien er udviklet i Holland af det hollandske teleselskab KPN, i samarbejde med ligeledes hollandske NKF, der svarer til det danske NKT."

"Det nye system har faktisk rigtigt mange nye teknologiske muligheder. Vi kan eksempelvis hurtigt kortlægge et område, da vi har færdig teknologi, der følger med systemet."

Henrik Mütze fortsætter:

"Vi regner da også med et godt samarbejde med elselskaberne, hvor vi allerede har kontakt med flere - herunder Nesa og NVE."

Selskabet ejes af selskaberne Cablux og Petri & Haugsted.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu