Netbetaling over én mio om måneden

MediaWatch

I hele første kvartal registrerede PBS i alt 3.026.322 betalinger, hvilket svarer til at lige godt en million danskere betalte i en netbutik i løbet af hver måned.

Det er et meget positivt tegn for de danske netbutikker, der ser tydelige tegn på at forskrækkelsen over at handle på nettet ser ud ved at være en saga blot.

"Det er en stigning i transaktionerne der vil noget," siger formanden for Foreningen af Danske Internetmedier, Christian Peytz til MediaWatch.

"Det ser ud til at den udvikling vi har haft i gennem året bliver fastholdt, og at den forskrækkelse der har været tale om, at danskerne har ved at handle over nettet, ser ud til at være på vej væk," siger Christian Peytz.

"Det har også været lidt irriterende at se, at medierne altid har fokuseret på farerne ved at betale på nettet. I realiteten har det været bankerne, der har taget risikoen. Så mediernes fokusering på faren, har ikke rigtigt stået målet med virkeligheden," understreger Peytz.

Det er selvfølgelig ikke kun på tallene, at man kan se den store udvikling. De mange handlende på nettet mærker den konkrete udvikling.

"Der går da ikke en dag uden vi taler om udviklingen i øjeblikket," siger Søren Grau fra Søren Grau design der står bag landets største shopping mall, til MediaWatch.

"Som udviklingen har udviklet sig og er fortsat senest de sidste par uger ser vi frem mod et rigtig, rigtigt flot år i år," understreger Søren Grau.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu