Viasat øger indsats mod pirater

MediaWatch

De lovlydige borgere kommer dårligt til at mærke forskellen.

Pirater snyder hvert år tv-selskaber for millioner af kroner, når de bruger ulovligt kopierede parabolkort til at se gratis tv med via en digital parabolmodtager.

Viasat har derfor valgt at investere i kodningssystemet, VideoGuard, oplyser tvnyt.com.

Mere end 34 mio. tv-seere ser tv på VideoGuard-kodede kanaler.

"Flere af de kanaler, vi distribuerer, er vores egne, og vi har investeret store beløb i at udvikle og indkøbe de programmer, som vi sender på TV3 og Viasat Sport. Derfor vil vi ikke acceptere, at folk ser med gratis," siger adm. direktør i Viasat, Kim Poder.

Mens piraterne holdes ude, kommer de betalende kunder ikke til at mærke meget til VideoGuard, der siden den 8. marts etapevis er blevet indført.

De bliver blot bedt om at skifte det parabolkort, som de har siddende i deres parabolmodtager i dag.

I samarbejde med Canal Digital og TDC Kabel TV forsøger Viasat at bekæmpe pirateriet i initiativet STOP.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu