TvDanmark 1 bliver til Kanal 5

MediaWatch

Navneændringen kommer dog i karambolage med den franske tv-station TV5.

Men navnskiftet vækker ikke begejstring i det franske. Den franske tv-kanal TV5 overvejer at gå rettens vej for at stoppe TvDanmarks navneskifte. Det skriver Ritzau.

TV5 har været i Danmark siden 1985 og har registreret navnet overalt i Europa.

Stationens repræsentant i Danmark siger, at man ikke vil forveksles med en kommerciel kanal, og at TV5s jurister i øjeblikket ser på sagen.

"Det er vi nu ikke så bange for," siger TvDanmarks informationschef Lars Kaspersen til MediaWatch.

"TV5 kan ikke tage patent på tallet 5, og sådan som vi bruger femtallet i kanal 5, kan det slet ikke forveksles med TV5, men udtrykker derimod vore helt egne værdier," siger Lars Kaspersen.

"Med Kanal 5 vil vi signalere lidt yngre og mere maskulint udtryk, end det bliver tilfældet med TvDanmark, der får et lidt mere feminint, familiepræget udtryk."

"Men jeg vil gerne understrege, at der ikke bliver tale om udprægede vinkler til bestemte målgrupper," siger Lars Kaspersen med eftertryk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu