Microsoft efter kildekode-kiggere

MediaWatch

I brevene har Microsoft advaret personerne om, at de ikke skal tilbyde kildekoden på de fildelingstjenester, hvor de har fundet den, skriver CNet News.

Desuden fortæller softwareproducenten dem, at ved at downloade eller dele koden, bryder de loven, og beder dem om at slette de koder, de har.

Microsoft fortæller ikke direkte om konsekvenserne for at dele koden, men slår blandt andet på sin hjemmeside fast, at selskabet er klar til at tage enhver juridisk metode i brug overfor folk, der bryder ophavsrettighederne i forbindelse med Microsofts produkter, og altså også kildekoden.

Ifølge Microsoft forsøger de via brevene at uddanne og informere folk om fildelingen af koden.

"Jeg er sikker på, at der er mange folk, der ikke ved, at det er ulovligt at dele vores kildekode," siger en talsmand fra Microsoft, Tom Pilla.

Ud over brevene har Microsoft posteret advarsler på flere fildelingstjenester, hvor de mener, at koden er blevet delt.

Det er dele af kildekoden til Windows 2000 og Windows NT der sidste uge blev lækket på nettet, angiveligt af softwareproducenten Mainsoft.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu