Motorola vil have kunderne tilbage

MediaWatch

Direktør for Motorolas mobildistribution i Norden, Østeuropa og Afrika, Allen Burnes,siger, at Motorola vil lægge alle kræfter og penge i at tilbageerobre markedet. Det skriver Berlingske Tidende Business.

Mobilmarkedet domineres i dag reelt af Nokia, Siemens og Sony Ericsson.

Han erkender, at det bliver hårdt, men han er fortrøstningsfuld, da han føler, at Motorolas udbud af telefoner nu for første gang siden 1995 matcher konkurrenternes.

Desuden mener han, at Motorolas produkter taler for sig selv.

Kampen om kunderne begynder i Danmark med en massiv reklame-kampagne sammen med teleselskabet Orange i 1. kvartal, der optrappes i 2. kvartal i år.

Motorola har forhandleraftaler med Orange, Sonofon og Telia i Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu