E-mail-svindel truer dankortene

MediaWatch

Allerede nu er mange mennesker blevet frarøvet store beløb af snedige svindlere, oplyser TV-Avisen.

Svindlerne sender en troværdigt udseende e-mail til en person, der er kunde i en netbutik og beder kunden om at klikke ind på hjemmesiden for at afgive sine konto-oplysninger.

Svindleren beder "kunden" om at klikke sig ind på "Virksomhedens hjemmeside".

Men i stedet for den rigtige hjemmeside, har svindleren fremstillet en hjemmeside, der er nøjagtig magen til den hjemmeside, kunden er vant til at handle på.

Herefter bliver kunden bedt om at genindtaste sine kontooplysninger på grund af en fejl i systemet.

Det er derfor meget vigtigt, at man kontakter sin bank eller politiet, hvis man har mistanke om, at der sker noget mistænkeligt på ens konto.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu