Bøde for spam på 400.000 kr

MediaWatch

Forbrugerombudsmanden havde anlagt sag mod firmaet for afsendelse af de uønskede reklamer, og har nu fået rettens ord for, at det er en alvorlig sag at sende store mængder af spam.

Fuldmægtig Jane Frederikke Land fra Forbrugerombudsmanden siger til MediaWatch:

"Vi er selvfølgelig tilfredse med dommen."

Det er samtidig gjort klart, at det koster dyrt, hvis man ikke overholder loven.

Mange store it-virksomheder - herunder Microsoft - har udtrykt bekymring for, at de massive spam-mængder over hele verden kan risikere at koste eksempelvis e-mail-systemet eksistensen.

Aircom Erhverv Aps. forhandler mobiltelefoner under Teleringen.

Det vigtige ved dommen er, at dommen slår fast, at der ikke skelnes mellem funktioner som telefax og e-mails.

Det betyder, at niveauet ligger på samme niveau i en tilsvarende sag om e-mails.

Jane Frederikke Land understreger:

"Vi er også glade for, at retten var enige med os i beregningsmodellen for bøden."

Anklageren havde foreslået, at bøden skulle sættes til 10.000 kr. for mellem 1 til 100 uønskede henvendelser.

Når det når over 100 henvendelser vil bøden blive på 100 kroner per styk eller eksempelvis 14.000 kroner for 140 henvendelser.

Jane Frederikke Land bemærker dog:

"Retten understregede, at der skulle ske en vis nedrunding ved store mængder af henvendelser, så bøden ikke kunne komme op på en milliard."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu