BSkyB indgår kompromis med EU

MediaWatch

EU-Kommissionen brød ind i august, da BSkyB atter engang fik hevet rettighederne til at sende alle kampene fra den britiske Premier League for seere i det meste af Europa i land. Det skriver Berlingske Tidende Business.

De høje priser på rettighederne betød, at andre betalingskanaler ikke kunne være med, så den Rupert Murdoch-ejede BSkyB løb med rettighederne for de næste tre år.

EU-Kommissionen har tidligere advaret det britiske fodboldforbund, Football Association, om, at salgsmetoderne ikke tilgodeså hverken fans eller tv-konkurrenterne, og i august tog Kommissionen konsekvensen og greb ind.

Men sagen er nu endt i et kompromis, der blandt andet betyder, at BSkyB nu skal sælge otte ud af de 138 Premier League-kampe. Samtidig vil kanalen dog få penge tilbage af fodboldklubberne, da BSkyB derved mister en del penge på de tabte senderettigheder.

De otte kampe bliver efter alt at dømme otte billige lørdagskampe. Der er endnu ikke fundet købere til dem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu