Sky tror på sin public service

MediaWatch

Sky Radio brød for en måned siden DRs monopol på landsdækkende radio og tirsdag skulle stationen forsvar sin public service del i nævnet.

Nævnet siger i sin udtalelse efter mødet, at Sky radio ikke opfylder forpligtelsen om mangfoldighed eller bredde i emnevalg med programmet.

Hertil siger Sky Radios direktør Kasper Krüger til MediaWatch:

"Kritikken af os har jo først og fremmest kørt i dagspressen, der nærmest havde frakendt os sendetilladelsen inden mødet."

"Men da vi på mødet havde fremlagt dokumentation for vores nyhedsdækning, og vist at vi laver selvstændig journalistik til nyhederne, udeblev den forventede kritik."

En væsentlig del af kritikken af stationen var derfor stationens magasin, og hertil siger Kasper Krüger:

"Vi skal jo lige have tid til at finde vore fødder. Den første uge var jo lidt hektisk, så det er ikke meget tid, vi har haft."

"Men det er da tanken, at Romantica skal indeholde mange forskellige emner, herunder præsentation af aktuelle film, behandling af nye bøger og mange andre emner."

Det er Kasper Krüger opfattelse, at pressen måske er kammet lidt over.

"Man skal huske, at vi er en kommerciel radio med service forpligtelser. For mig at se har de to forpligtelser gået hånd i hånd i sendefladen."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu