SAS-mails kan aflure kundernes vaner

MediaWatch

En såkaldt web-bug følger skjult med i de mails med information og gode tilbud, som flyselskabet SAS udsender til dets kunder.

Det lille stykke kode gør det muligt for flyselskabet, at følge kundernes færden rundt på nettet.

Ud fra kendskabet til kundernes interesser er det muligt at målrette tilbud og kampagner.

Systemet, som SAS bruger til at udsende mailsene, er leveret af et andet selskab.

SAS hævder, at de ikke kendte til systemets indbyggede mulighed for overvågning og aldrig har benyttet sig af den.

"Vi var ikke klar over mulighederne. Vi har aldrig brugt dem og de vil blive fjernet fra fremtidige mails til vores kunder," understreger informationsmedarbejder Siv Meisingseth fra SAS over for Netavisen Infopaq.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu