Enigt US-senat vil stoppe spam

MediaWatch

Lovforslaget, der er fremsat af senatorerne Conrad Burns (Rep.) og Ron Wyden (Dem.) blev vedtaget med 97 stemmer mod 0, skriver Washington Post.

Anti-spam-grupper og forbruger-grupper har kritiseret lovforslaget for at have for mange huller, der stadig vil tillade 'legitime' handlende at sende spam.

Lovforslaget vil samtidig sætte lokale spam-love ud af kraft, herunder nogle der er skrappere end forslaget.

Samtidig vil det forhindre private forbrugere at anlægge sag mod spammere, og kun gøre det muligt for store aktører som Yahoo!, Microsoft, EarthLink og AOL at sagsøge.

Det er alle selskaber, der samtidig sender mails i massevis til deres egne kunder.

Efter måneders forhandling er det dog nu lykkedes at finde frem til en formel, der pålægger Handelsministeriet at skabe en registrering over spam.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu