Alt om Data fylder 20

MediaWatch

Det første selvstændige nummer af Alt om Data kom på gaden for præcis 20 år siden, efter i en tid at have øvet sig som selvstændig sektion i bladet Ny Elektronik.
Fra sin begyndelse blev Alt om Data udgivet af forlaget Audio Media, hvis direktør og stifter Klaus Nordfeld allerede i starten af 80’erne havde god erfaring med at udgive fag- og specialmagasiner fra titler som Ny Elektronik og High Fidelity.

Den første udgave havde en stortest af "hjemmedatamater" som Spectrum, Amstrad og Commodore 64.

"Vores ønske var at lave et blad, der hjalp de mange entusiaster med at orientere sig på markedet. Vi testede og vi bragte nyheder fra teknologiens verden. Det er sådan set stadig ambitionen med bladet. Teknologien er naturligvis en helt anden, men bladet ligner på mange måder sig selv," fortæller Klaus Nordfeld.

Alt om Datas store fødselsdagsnummer indeholder stortest af hardware, masser af mindre produkttest og featureartikler om ny teknologi, samt en CD med benchmark-programmer til test af hardware.
Alt om Datas store fødselsdagsnummer udkom torsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu