Ny anholdt for Blaster-orm
Den 24-årige rumænske studerende er mistænkt for at have skabt Blaster-varianten BlasterF, skriver USA Today.
Den unge rumæner ændrede ligesom Parson på virusen Blaster, og skrev også sit webnavn i virus-koden, hvilket gjorde det forholdsvis let for politiet at finde frem til ham.
Han risikerer nu op til 15 års fængsel for at have ændret på den oprindelige virus.
Ophavsmanden til den oprindelige virus, der også går under navnet LovSan, har været lidt smartere og ikke lagt så mange spor ud; han er endnu på fri fod.