TV 2-privatisering endeligt vedtaget

MediaWatch

61 folketingsmedlemmer stemte for privatiseringen, 49 stemte imod, og to undlod at stemme.

Beslutningen betyder, at kulturminister Brian Mikkelsen (K), som også er ophavsmanden til lovforslaget, nu vil omdanne TV 2 til et aktieselskab.

TV2 skal stadig drive public-service fjernsyn, men uden at få del i licenspengene.

Netop dét har været omdrejningspunktet for diskussionen blandt partierne på Christiansborg.

Hos Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten frygter man, at public-service forpligtigelsen vil lide under privatiseringen, fordi det så vil være reklamepengene, der styrer programvalget.

Det afviser regeringen, som mener, at TV 2s programmer i dag er "fuldt kommercielt bæredygtige", som Jens Rohde fra Venstre formulerede det under onsdagens debat.

VK-regeringen gennemfører privatiseringen med støtte fra Dansk Folkeparti.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu