SMS-beskeder populære i erhvervsliv

MediaWatch

Danskerne sendte sidste år mere end to milliarder sms'er. Det gør os ifølge Børsen til nogle af Europas flittigste sms-brugere.

Virksomheden Netsize står bag en rapport over det europæiske sms-marked, der viser, at det ikke kun er mellem venner og i familien, at sms'er sendes.

I erhvervslivet vinder de små tekstbeskeder også hurtigt frem. De bruges i kampagner og til at markedsføre virksomheder i udlandet.

På den baggrund mener Netsize, der selv udvikler forskellige sms-løsninger, at der fortsat er masser af potentiale i sms-markedet.

Lars Brandt Nielsen, der er ansvarlig for Netsize’ forretning i Danmark, Norge og Island, siger til Børsen, at de kan mærke en stigende efterspørgsel efter forskellige sms-tjenster blandt nordiske virksomheder, der vil ud i hele Europa.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu