Ny professor i computermediet

MediaWatch

Pervasive computing betyder på almindeligt dansk noget lignende ”allestedsnærværende IT” eller ”IT i alt”, og regnes for at være den næste IT-bølge efter pc’en og internettet.

Udviklingen drives frem af, at der i disse år udvikles trådløs og billig elektronik, der giver næsten ubegrænsede muligheder for at bygge avanceret informationsteknologi ind i vore omgivelser i alle tænkelige varianter.

Morten Kyng kommer til at arbejde med IT-sundhedssektoren som særligt fokusområde, også kaldet pervasive healthcare. Han lægger vægt på brugsværdien af hans arbejde:

”Brugsværdi vil være den helt centrale parameter for mit arbejde. Brugerne skal med ind i IT-laboratorierne og forskerne med ud i marken.”

Den ny professor fortsætter:

”Samarbejde med slutbrugerne er særlig vigtigt nu, hvor den store udfordring er at udnytte de enorme teknologiske muligheder som pervasive computing-bølgen giver til at udvikle applikationer og services, som er nyttige for brugerne.

Det gælder både bedre IT-støtte i sundhedspersonalets daglige arbejde, mere effektiv kommunikation og dataoverførsel mellem de forskellige instanser i sundhedssystemet og ikke mindst en bedre, hurtigere og mere effektiv behandling af patienterne.”

Professoratet, der er det første i Danmark af sin art, er finansieret af softwarehuset Systematic med 4,5 millioner kroner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu