Canal Digital fik vækst i 2002

MediaWatch

Det betyder for virksomheden, at positionen som den førende udbyder blev yderligere styrket.

I samme periode oplevede konkurrenterne en marginal nedgang.

I løbet af 2002 fik Canal Digital 132.000 flere abonnenter med de store programpakker og nåede således ved årsskiftet cirka 701.000 abonnenter.

Sammenlignet med 1. januar 2002 svarer det til en stigning på 23 procent.

Canal Digital har dermed 200.000 flere abonnenter end den nærmeste konkurrent på markedet for digitalt parabol tv, oplyser selskabet.

Jens B. Arnesen, administrerende direktør i Canal Digital Danmark, siger:

"De gode resultater i 2002 skyldes helt klart, at vores programpakker har et indhold af meget høj kvalitet."

"Desuden lancerede vi en række nye kanaler og tjenester sidste år."

"Udover at disse blev godt modtaget af vores eksisterende kunder, så gav det os også en masse nye kunder og ikke mindst positiv opmærksomhed."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu