To af tre firmaer har it-problemer

MediaWatch

To ud af tre virksomheder, der er på nettet, havde mindst ét alvorligt eller et generende problem.

De mest almindelige problemer har været virusproblemer, der ramte omkring 43 procent. 32 procent af virksomhederne havde andre netproblemer.

33 procent af virksomhederne havde softwarefejl, mens 30 procent havde hardware-fejl.

En lille del af virksomhederne på 7 procent havde ikke taget back-up af deres data.

Faktisk har hver tiende virksomhed haft et it-problem, som de selv karakteriserer som alvorligt.

Lidt overraskende er det måske - når man tænker på den opmærksomhed it-sikkerhed får - at kun hver tiende virksomhed har løbende it-sikkerhedsuddannelse.

Chris Østergaard, der er marketingsansvarlig hos sikkerheds virksomheden Comendo siger til MediaWatch:

"De tal stemmer sådan set meget godt med vore egne tal. Men man skal nok regne med at det er mindste tallene.

"Der kan være mange årsager til, at man ikke får de rigtige tal. IT-chefer har jo nok en tendens til at "glemme" de virusproblemer de har haft, de selv har opdaget og fjernet."

"Det er jo ikke sikkert, at man synes det er så smart, at ens chef ser at man ikke har gjort sit arbejde godt nok."

Der er jo også virksomheder, hvor hackere går ind og læser papirer og regnskaber og sletter sporene efter sig.

Chris Østergaard siger:

"Hvis en hacker er dygtig nok til at komme ind på computeren, er han nok også dygtig nok til at slette sporerne efter sig."

"Det betyder, at det er vigtigt at forsyne sig med en firewall, som faktisk kun 53 procent af virksomheder har."

Det er dog ikke kun de formelle ting, der skal være i orden. En sikkerhedspolitik bør nå ud i hele virksomheden.

"Hvis ikke alle i virksomheden ved, at man skal tjekke en diskette, inden den bliver lagt ind, hjælper den overordnede sikkerhed ikke meget."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu