Mobiltelefoner er farlige for børn
Ny svensk forskning viser, at nerveceller i rotters hjerner dør af strålingen fra mobiltelefoner.
På den baggrund frygter forskerne, at en hel generation af mobilbrugere kan blive ramt af tidlig ældning i hjernen og udvikle hjernesygdomme.
Over for Aftonbladet er den klare melding fra Leif Salford, professor i neurokirurgi ved Lunds Universitetssygehus, at børn ikke skal tale i mobiltelefon overhovedet.
Forskningsresultaterne vil snart blive publiceret i videnskabsmagasinet Environmental Health Perspectives.
Forskningen viser, at den elektromagnetiske stråling fra telefonerne dræber nerveceller i hjernen.