16-årig hackede skoles computer

MediaWatch

Den unge elevs lærere og administrationen på skolen i Californien i USA nægtede at tro på, at han kunne fuldføre det, han havde beskrevet i sit projekt om hacking.

På den baggrund lod de ham dokumentere sine påstande, skriver Telecom.no.

Reid Ellison brugte herefter blot nogle få sekunder til at fuldføre en hacking af skolen netværk.

Han siger til vnunet.com:

- At knække kodeordet tog cirka 200 millisekunder. -

Skolens administration har nu fået øjnene op for den manglende sikkerhed, efter at Ellison gik ind i karakterdatabasen og halverede alle sine karakterer.

Det gjorde han, fordi han i forvejen havde topkarakter i alle fag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu