Radioen er danskernes favorit

MediaWatch

De danske lyttervaner, der er målt af Gallup for tredje kvartal, viser, at 97 procent af befolkningen over 12 år hørte radio i løbet af ugen.

Hele 85 procent lytter ifølge Mediaedge:cia til en af DRs landsdækkende radioer i løbet af en gennemsnitsuge.

Det mest aflyttede er DRs P4, som 55 procent tænder for, mens 51 procent lytter til P3 i løbet af ugen.

Kun 19 procent har dog kræfter til at lytte til den lidt tungere P1-kanal.

De kommercielle stationer er ikke landsdækkende, men The Voice kan notere sig at være den populæreste af disse kanaler med 16 procents lyttere i løbet af ugen.

Herefter kommer Radio2 med 12 procent, POP-FM med 10 procent og Sky Radio med 9 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu