TDC Internet hjælper HD-studerende

MediaWatch

Selskabet samarbejder i den forbindelse med Handels-højskolen i København - Copenhagen Business School - om at gøre det muligt for de HD-studerende at benytte Internettet til at aflevere eksamensopgaver på en nem og sikker måde.

Ialt 1000 HD-studerende får leveret en digital signatur af TDC Internet.

- De digitale certifikater giver en sikkerhed for, at dokumenter, der sendes via Internettet, er skrevet og afsendt af netop de eksaminander, der skal til eksamen og at de ikke er ændret efterfølgende.

Derfor er jeg ikke i tvivl om, at andre uddannelses-institutioner vil følge Handelshøjskolens eksempel inden for kort tid.

Digitale certifikater bliver brugt mere og mere af virksomheder og offentlige institutioner, der jo alle har behov for at sende fortroligt materiale på en nem og sikker måde, - siger vicedirektør Morten Brøgger, TDC Internet.

Det er planen, at Handelshøjskolen fra næste år udvider de digitale certifikater til at omfatte samtlige 15.000 studerende på Handelshøjskolen i København.

Dermed vil alle kunne benytte sig at de digitale muligheder frem for at skulle aflevere eksamensopgaverne i udprintet form.

Allerede fra december kan de HD-studerende sende deres eksamensopgaver over Internettet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu