Solide tal fra Sonofon

MediaWatch

Selskabet oplyser at der har været markant vækst i kundebasen og samtidig er indtjeningen steget med en tredjedel i forhold til samme periode sidste år. Omsætningen er i samme periode steget med 12 procent.

Nettoomsætningen i årets ni første måneder udgør 2.971 millioner kroner, hvilket er en stigning på 12 procent i forhold til samme periode sidste år.

Indtjeningen EBITDA udgør 858 millioner kroner. Det svarer til en stigning på 33 procent i forhold til samme periode sidste år.

Kundebasen er i pågældende periode steget med 13 procent. Alene i tredje kvartal 2002 gik Sonofons kundebase frem med 51.000 kunder (nettotilgang), hvilket er lige så meget som i årets to første kvartaler til sammen.

- Selvom øget vækst i kundebasen almindeligvis koster i indtjening, har Sonofon fastholdt det forbedrede niveau i omsætning og indtjening.

Vi er ikke utilfredse med denne udvikling, specielt ikke set i lyset af de økonomiske problemer, der præger telesektoren generelt for tiden.

Vi har hermed taget endnu et skridt frem imod vore langsigtede målsætninger for Sonofons lønsomhed og konkurrenceevne på det danske telemarked, - siger Ulrik Bülow, administrerende direktør i selskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu