MTG fastholder strategi

MediaWatch

Hans-Holger Albrecht, administrerende direktør i MTG, understreger i et interview til Svenska Dagbladet, at alt fortsætter som hidtil. Det betyder at broadcasting fortsat skal ekspandere til andre områder og mediekoncernen holder stadig øje med mulige opkøbsemner.

Viasat Broadcasting er det mest fremgangsrige selskab i MTG-koncernen og står idag for 73 procent af den samlede omsætning, men selskaber som SDI media, TV-Shop samt Modern Studios klarer sig også godt.

Publishing klarer sig derimod dårligt og giver tab. Havde MTG ikke solgt TV4-aktierne for 163 millioner svenske kroner, ville 2. kvartal være endt med et underskud.

MTG er ifølge Albrecht fortsat også parat til at investere yderligere i Metro, hvis det skulle vise sig at blive nødvendigt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu